[Udgivet i samarbejde med Nordnet]
Som jeg vist nok har fortalt tidligere, så følger jeg med i et par forskellige facebook-grupper om sådan noget med investeringer (og kvinder).
Det har jeg lært meget af, og den anbefaling vil jeg gerne give videre. Der er nogle stærke kvindenetværk og enorm meget viden at hente.
Sådan noget med investering af pension er tit oppe og vende.
I sidste uge faldt jeg over et opslag, der handlede om pension og om at et medlem i facebookgruppen var blevet frarådet at investere sin pension af en bankrådgiver. Det blev ikke taget vel imod af de øvrige medlemmer. “Det er utroligt, at de må kalde sig bankrådgivere, når de i virkeligheden er bankSÆLGERE”, skrev én.
Den ramte mig.
Totalt.
For det er jo rigtigt. Man må virkelig aldrig glemme, at selvom ens bankrådgiver er flink og rar, så er vedkommendes job jo at sælge én en bankløsning.
Og det fik mig altså til at kigge på egen pensionsopsparing.
I 2020 ytd har min pensionsoparing i pensionsselskab tabt 1,5% i værdi. Det er en kombination af negativt afkast og administrationsomkostninger.
Til sammenligning har min aktieportefølje (som jeg selv bestyrer) haft et positivt afkast på lige godt 10% ytd.
I’m just gonna let that one sit for a bit…
Nu overvejer jeg derfor at flytte min pensionsoparing til Nordnet, hvor jeg har mine øvrige investeringer (det har vi også snakket om før, det med valg af investeringsplatform).
Jeg har ikke gjort det endnu – men tilgengæld har jeg booket et møde med en pensionsrådgiver, så jeg kan få hjælp til at gennemgå mine muligheder, der ikke bliver mindre komplekse af at jeg er selvstændig. Det forudsætter at man er kunde hos Nordnet -ogI kan læse mere her, hvis det kunne være aktuelt.
Og det er ikke fordi, at jeg nødvendigvis tror, at jeg er bedre til at investere end dem, der faktisk lever af det. To be fair, har jeg selv arbejdet i en pensionskasse, og ved hvilke kompetente hoveder, der sidder sådanne steder.
Tilgengæld ved jeg at mine administrationsgebyrer er noget helt andet end dem pensionsselskaberne holder sig. Jeg er nemlig gratis;)
Og det betyder noget. Bare forskelle på 0.5-1% i gebyrer kan have stor betydning på sigt – Nordnet har illustreret hvor stor i dette regneeksempel (der også ramte mig, fordi eksemplet i høj grad kunne være mig.. Omend jeg er 34 og ikke 35, men den detalje kan jeg godt lige se bort fra;)).
Og med de muligheder der i dag er for at investere i markedet (fx via ETF’er som vi tidligere har snakket om), så forestiller jeg mig, at det kunne være fornuftigt at flytte. Men alt det håber jeg på, at blive meget klogere på, efter mit møde med pensionsrådgiveren.
Nu har jeg selv været igang på min lille investeringsrejse i halvandet års tid og det er først nu, at jeg når til at overveje det med pension. Først nu, at jeg føler mig tryg nok til at det overhovedet føles som en mulighed. Men før jeg når så langt, så har jeg altså overvejet et par sager, som måske kan være gode tanker for flere af os?
- Hvilke pensionsopsparinger i hvilke pensionsselskaber har jeg egentlig? (man kan se et overblik på PensionsInfo)
- Hvor meget har jeg egentlig stående på min pensionsoparing? (igen er PensionsInfo et godt sted at starte)
- Hvordan har min opsparing performet? Positivt/negativt afkast? (her vil du typisk skulle logge ind på dit pensionsselskabs selvbetjening)
- Hvor meget har jeg betalt i administrationsgebyrer? (det vil du også kunne se, ved at logge ind på selvbetjeningen hos dit pensionsselskab)
- Er jeg tilfreds med den måde mine midler bliver investeret på? (her tænker jeg på, at nogle har særlige ønsker til fx en grøn investeringsprofil, andre vil maximere afkast, nogle vil sikre sig at der investeres etisk osv osv).
Og er der nogle af de punkter, der ikke matcher med de ønsker, forventninger eller krav man har, så står det os jo frit for at undersøge, hvad der er af andre muligheder.
Jeg er (endnu) ikke ekspert på området, og indeværende indlæg skal således ikke ses som andet end en kærlig opfordring til at kigge på det med pensionen. Det er nemt at glemme – men virkeligheden for mange af os, er jo at vi faktisk har ret mange penge stående, som andre investerer for os.. Og som vi betaler for at få investeret. Og det kan jo være kvikt nok at have en idé om hvad og hvor meget man betaler for den service – og iøvrigt tage aktivt stilling til, om den matcher ens behov.
… Og så kunne jeg godt drømme om at snakke endnu mere om pension, men det er næsten en hel føljeton bare i sig selv, for der er mange ting at komme omkring – ratepension, indbetaling aht skat etc etc… Men det ved jeg ikke, om bliver liiige langhåret nok?